AudioTechnology AT-SW. built by Michael, Denmark
Copyright 2016 © Troels Gravesen

Hej Troels
Nu er jeg endelig blevet færdig med mine AT-SW højttalere. Jeg valgte at bygge dem i et anderledes materiale. Knauf Floorboard GF 25 og 19 - som er lavet af Fiberarmeret gips i lag. Materialet minder på mange måder om en tung udgave af MDF. Men man kan bore og skære i det på samme måde. Hvis jeg kunne (gad) lave det om - havde jeg kun brugt GF 25. 25mm pladen er bedre lavet og hårdere end 19mm pladen - derfor har de også hvert deres datablad. Fronten er lavet af en sandwich på 25mm + 19 mm. Sider i 19mm og bagside af 25mm. Indvendig beklædt med 4mm bitumen og dæmpning efter Troels's foreskrifter - men bygget så man kan tage bagpladen af. Materialevalget gør jo at de bliver lidt tunge i det - så slutvægten ligger på 29 kg. pr. stk.  Men jeg må bare sige at de spiller fantastisk - og at det er en opgradering fra mine Audiovector S1 Signature - så jeg er meget tilfreds. Det er et super kit til prisen.
Michael